Srilankansk læge valgte målrettet Sprogskolen Kolding

 

 

Nalaka sætter sig med et venligt smil ved et bord. “Lægens bord” kunne man fristes til at kalde det. For faktisk er lægen, Nalaka, et kendt ansigt i Sri Lanka, hvor han i bedste Peter Qvortrup Geisling-stil har oplyst om folkesundhed til de brede masser via sociale medier og foredrag. I dag ved bordet fortæller han ikke så meget om folkesundhed. Han fortæller om sin egen og sin kones fælles vej til drømmen om at arbejde som læger i Danmark.

 

Høje sprogkrav til læger

 

Vejen til at blive læge i Danmark er nemlig ikke let, selvom man som Nalaka og hans kone har 11 års erfaring fra hospitaler i Sri Lanka. For udover at det lægefaglige skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen, er der høje sprogkrav til læger. Faktisk kræver det karaktererne 7, 7 og 10 til Prøve i Dansk 3. De to syvtaller dækker skrivning og læsning, mens 10-tallet skal høstes i mundtlig samtalefærdighed.

 

-Jeg var i kontakt med de danske myndigheder i Sri Lanka, og jeg var godt klar over, at vi skulle blive dygtige til dansk. Så jeg fandt en statistik over sprogskoler i Danmark på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Dengang var Sprogskolen Kolding den bedst placerede skole uden for København (i seneste opgørelse er Sprogskolen Kolding avanceret til en delt førsteplads på landsplan red.). Og da København er en ret dyr by at bo i, gik vi målrettet efter at bosætte os i Kolding, selvom vi også har venner i fx Århus. Sprogskolen var altså ret afgørende for vores valg, fortæller Nalaka.

 

-Og sprogkravet til læger er jo ikke bare et formelt krav. Det er også utrolig vigtigt i praksis, at lægen formår at kommunikere på dansk med patienterne og i det hele taget integrere sig i og forstå det danske samfund, tilføjer han.

 

En professionel sprogskole

 

Før man kommer til Prøve i Dansk 3, skal man bestå 4 sprogtests, der hver afslutter et modul i dansk.

 

-Hver gang vi startede på et modul og så på kravene til den afsluttende test, tænkte vi, at det virkede uoverkommeligt, griner Nalaka. 

 

-Men vi har virkelig oplevet nogle professionelle lærere på Sprogskolen Kolding. De møder ikke bare ind og passer deres arbejde. De brænder for at lære fra sig, og de insisterer på, at kursisterne bliver dygtige. Undervisningen varieres med forskellige tilgange til læring, og lærerne ved, hvor de kan inddrage supplerende materialer, hvis de vurderer, at grundmaterialet ikke er nok. Her har jeg nok mødt nogle af de bedste lærere i mit liv. Og når vi så kom til modultesten, endte vi alligevel med at bestå, fortsætter han.

 

Helt konkret kan et sprogskoleforløb hjælpe med at åbne det nye sprog, der ellers lyder som en uforståelig lydmur uden pauser mellem de enkelte ord.

 

-Jeg kan huske i starten, når jeg handlede ind. Så sagde ekspedienterne altid “vil du have bonen med?”. Og ud fra konteksten, vidste jeg, hvad det betød. Men jeg forstod simpelthen ikke ordlyden af det, de sagde. Så spurgte jeg min lærer, som dissekerede sætningen for mig og forklarede grammatik og udtale, så den gav mening, fortæller Nalaka. 

 

Ligeledes havde han svært ved at forstå, når ekspedienten sagde “Ellers andet?”. Han kunne ligeså godt have sagt “eller sandet!” Her faldt 25-øren i en diktat:

 

-Når man fokuserer så målrettet på enkeltord, lyd og stavning i klassen, så giver det, der ellers lyder som ét uforståeligt ord, pludselig mening, og jeg kunne relatere det til min hverdagssituation.

 

Og så vækker undervisningen ens egen nysgerrighed, der rækker ind i fritiden:

 

-I undervisningen er der en stærk relation til fx historie, kultur og kendte mennesker. Jeg husker fx engang, vi snakkede om H. C. Ørsted i klassen. Det vækkede min nysgerrighed på danske videnskabsfolk. Så jeg gik faktisk hjem og fortabte mig i emnet og fandt frem til en dansk forsker, Rasmus Kristian Rask, der i sin tid rejste til Sri Lanka og beskrev mit modersmål, singalesisk, fortæller Nalaka begejstret.

 

Danmark er et lykkeligt land

 

Og nu er Nalaka og hans kone rejst til Danmark på trods af gode lægejobs i Sri Lanka. Ikke for at lave en omvendt Rasmus Kristian Rask og beskrive dansk men for at arbejde som læger.

 

-Vi rejste grundlæggende, fordi Danmark er et fredeligt sted at være og et trygt sted at se en fremtid for sine børn. Jeg er også mere tilhænger af det danske uddannelsessystem. I min folkeskoletid i Sri Lanka havde jeg nok 30 eksaminer. Det er et enormt pres at være under som barn. Og det ønsker jeg ikke for min datter. Dernæst er der som læge i Danmark en bedre balance mellem arbejde og fritid, så du rent faktisk kan se din familie. Og så er der bedre mulighed for efteruddannelse og at udvikle sig som læge i Danmark end i Sri Lanka.

 

 

Drømmen lever

 

Til Prøve i Dansk 3 fik Nalaka 10 i læsning, 7 i skrivning og 7 mundtligt. Hans kone fik 7 i læsning, 7 i skrivning og 10 mundtligt. Det er flotte karakterer, der betyder, at Nalakas kone er videre i processen med at blive læge i Danmark. Nalaka ligger selv over kravet om 7 i læsning, men han må alligevel kæmpe videre for at opnå sit 10-tal mundtligt. For selvom de begge opnåede de høje karakterer, er Nalakas 10-tal placeret på den forkerte disciplin i forhold til sprogkravet til læger. Og selvom en corona-nedlukning har gjort det svært at træne mundtligt dansk i praksis, brokker Nalaka ikke:

 

-Det er bare noget, jeg må lægge en indsats i at forbedre. Dels har vi en dansk venskabsfamilie, som vi mødes og snakker dansk med i fritiden. De er rigtig søde og hjælpsomme. Og dels studerer jeg videre på FVU trin 4 på sprogskolen. Og så må jeg gå til Prøve i Dansk 3 igen, når jeg har forbedret mig nok mundtligt, slutter han.

 

FVU er et tilbud om supplerende dansk på sprogskolen, hvoraf trin 4, som Nalaka nu går på, er det højeste.