Sprogskolen i medierne

27. marts 2024

Historien om Seba

At arbejde med mennesker – også efter sprogskolen

Seba smiler på den anden side af bordet. Det er flere år siden, hun sidst var på skolen, men receptionisten genkender hende med det samme. Det samme gør en forbipasserende underviser. Seba er her for at fortælle, hvordan det gik efter sprogskolen.

Seba kom til Danmark som syrisk flygtning i 2015. Hun kom i integrationsprogrammet og startede på sprogskole. Hun husker det som en forvirrende tid, hvor hun skulle ind i et helt nyt system, og samtidig fik hun et helt chok. Før var hun lærer i Syrien og med en del erfaring, men i Danmark skulle hun starte fra nul. Her var hun ikke lærer.

Hun fik dog efter et halvt år arbejde ved asylcenteret i Haderslev i engelsk og matematik, og hun mærkede, hvor godt det var at arbejde. Integrationsydelsen var lille, så hun blev hurtigt motiveret til at søge mere arbejde. Også selvom det var hårdt at balancere det med aftenhold på sprogskolen.

Men hvad var mulighederne? Hendes jobkonsulent, Stefan, præsenterede hende for muligheden for IGU eller VUC. Hun havde svært ved at vælge, så han gjorde det for hende. Hun kom på IGU, hvor hun kom ud og arbejde på Bakkeskolen i Kolding, samtidig med hun gik i sprogskole og blev undervist i at være undervisningshjælper.

Og hvad skal man så? Seba valgte at læse til pædagogisk assistent. Det var hårdt. Hun var lidt ude og arbejde i en børnehave, men hun kunne mærke, at det ikke var hende. Som ledig kom hun på AMU-kursus, hvor hun tog taxa- og handikapbuskørekort. Så havde hun noget at falde tilbage på, fortæller hun. På sin sidste dag på DEKRA fortalte hendes veninde, at hun havde set, at der var et bofællesskab til ældre og handicappede, der søgte medarbejdere. Hun fik søgt jobbet samme dag, og efter en jobsamtale fik hun jobbet.

Jobbet passer Seba godt. Hun kan arbejde med mennesker og udvikle dem, samtidig bliver hun udviklet via arbejdspladsens KRAP-kursus. Hun er desuden årligt gæstelærer for et hold pædagogiskassistentstuderende til et valgfag i ”Arabisk i pædagogisk praksis”. Det handler både om at kunne nogle enkelte gloser og om at kunne forholde sig til kulturmødet, når man møder arabisk kultur enten i dagpleje, børnehave eller SFO.

I fritiden arbejder Seba frivilligt. Tidligere var det både i et projekt om svømmetid til familier og børn samt tværkulturelle arrangementer i missionshuset, men nu er det mere som bestyrelsesmedlem.

Hvad fik Seba med fra sprogskolen?

Seba griner og kigger på sin gamle lærer. ”Du blev sur på mig,” fortæller hun, ”du sagde, at hvis du ikke stopper med engelsk, Seba, så lærer du aldrig dansk. Og du havde ret.” Vi griner lidt. Læreren kan faktisk ikke huske det men er da glad for, at røflen virkede.

16. september 2021

Srilankansk læge valgte målrettet Sprogskolen Kolding

Nalaka sætter sig med et venligt smil ved et bord. “Lægens bord” kunne man fristes til at kalde det. For faktisk er lægen, Nalaka, et kendt ansigt i Sri Lanka, hvor han i bedste Peter Qvortrup Geisling-stil har oplyst om folkesundhed til de brede masser via sociale medier og foredrag. I dag ved bordet fortæller han ikke så meget om folkesundhed. Han fortæller om sin egen og sin kones fælles vej til drømmen om at arbejde som læger i Danmark.

Høje sprogkrav til læger

Vejen til at blive læge i Danmark er nemlig ikke let, selvom man som Nalaka og hans kone har 11 års erfaring fra hospitaler i Sri Lanka. For udover at det lægefaglige skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen, er der høje sprogkrav til læger. Faktisk kræver det karaktererne 7, 7 og 10 til Prøve i Dansk 3. De to syvtaller dækker skrivning og læsning, mens 10-tallet skal høstes i mundtlig samtalefærdighed.

-Jeg var i kontakt med de danske myndigheder i Sri Lanka, og jeg var godt klar over, at vi skulle blive dygtige til dansk. Så jeg fandt en statistik over sprogskoler i Danmark på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. Dengang var Sprogskolen Kolding den bedst placerede skole uden for København (i seneste opgørelse er Sprogskolen Kolding avanceret til en delt førsteplads på landsplan red.). Og da København er en ret dyr by at bo i, gik vi målrettet efter at bosætte os i Kolding, selvom vi også har venner i fx Århus. Sprogskolen var altså ret afgørende for vores valg, fortæller Nalaka.

-Og sprogkravet til læger er jo ikke bare et formelt krav. Det er også utrolig vigtigt i praksis, at lægen formår at kommunikere på dansk med patienterne og i det hele taget integrere sig i og forstå det danske samfund, tilføjer han.

En professionel sprogskole

Før man kommer til Prøve i Dansk 3, skal man bestå 4 sprogtests, der hver afslutter et modul i dansk.

-Hver gang vi startede på et modul og så på kravene til den afsluttende test, tænkte vi, at det virkede uoverkommeligt, griner Nalaka.

-Men vi har virkelig oplevet nogle professionelle lærere på Sprogskolen Kolding. De møder ikke bare ind og passer deres arbejde. De brænder for at lære fra sig, og de insisterer på, at kursisterne bliver dygtige. Undervisningen varieres med forskellige tilgange til læring, og lærerne ved, hvor de kan inddrage supplerende materialer, hvis de vurderer, at grundmaterialet ikke er nok. Her har jeg nok mødt nogle af de bedste lærere i mit liv. Og når vi så kom til modultesten, endte vi alligevel med at bestå, fortsætter han.

Helt konkret kan et sprogskoleforløb hjælpe med at åbne det nye sprog, der ellers lyder som en uforståelig lydmur uden pauser mellem de enkelte ord.

-Jeg kan huske i starten, når jeg handlede ind. Så sagde ekspedienterne altid “vil du have bonen med?”. Og ud fra konteksten, vidste jeg, hvad det betød. Men jeg forstod simpelthen ikke ordlyden af det, de sagde. Så spurgte jeg min lærer, som dissekerede sætningen for mig og forklarede grammatik og udtale, så den gav mening, fortæller Nalaka.

Ligeledes havde han svært ved at forstå, når ekspedienten sagde “Ellers andet?”. Han kunne ligeså godt have sagt “eller sandet!” Her faldt 25-øren i en diktat:

-Når man fokuserer så målrettet på enkeltord, lyd og stavning i klassen, så giver det, der ellers lyder som ét uforståeligt ord, pludselig mening, og jeg kunne relatere det til min hverdagssituation.

Og så vækker undervisningen ens egen nysgerrighed, der rækker ind i fritiden:

-I undervisningen er der en stærk relation til fx historie, kultur og kendte mennesker. Jeg husker fx engang, vi snakkede om H. C. Ørsted i klassen. Det vækkede min nysgerrighed på danske videnskabsfolk. Så jeg gik faktisk hjem og fortabte mig i emnet og fandt frem til en dansk forsker, Rasmus Kristian Rask, der i sin tid rejste til Sri Lanka og beskrev mit modersmål, singalesisk, fortæller Nalaka begejstret.

Danmark er et lykkeligt land

Og nu er Nalaka og hans kone rejst til Danmark på trods af gode lægejobs i Sri Lanka. Ikke for at lave en omvendt Rasmus Kristian Rask og beskrive dansk men for at arbejde som læger.

-Vi rejste grundlæggende, fordi Danmark er et fredeligt sted at være og et trygt sted at se en fremtid for sine børn. Jeg er også mere tilhænger af det danske uddannelsessystem. I min folkeskoletid i Sri Lanka havde jeg nok 30 eksaminer. Det er et enormt pres at være under som barn. Og det ønsker jeg ikke for min datter. Dernæst er der som læge i Danmark en bedre balance mellem arbejde og fritid, så du rent faktisk kan se din familie. Og så er der bedre mulighed for efteruddannelse og at udvikle sig som læge i Danmark end i Sri Lanka.

Drømmen lever

Til Prøve i Dansk 3 fik Nalaka 10 i læsning, 7 i skrivning og 7 mundtligt. Hans kone fik 7 i læsning, 7 i skrivning og 10 mundtligt. Det er flotte karakterer, der betyder, at Nalakas kone er videre i processen med at blive læge i Danmark. Nalaka ligger selv over kravet om 7 i læsning, men han må alligevel kæmpe videre for at opnå sit 10-tal mundtligt. For selvom de begge opnåede de høje karakterer, er Nalakas 10-tal placeret på den forkerte disciplin i forhold til sprogkravet til læger. Og selvom en corona-nedlukning har gjort det svært at træne mundtligt dansk i praksis, brokker Nalaka ikke:

-Det er bare noget, jeg må lægge en indsats i at forbedre. Dels har vi en dansk venskabsfamilie, som vi mødes og snakker dansk med i fritiden. De er rigtig søde og hjælpsomme. Og dels studerer jeg videre på FVU trin 4 på sprogskolen. Og så må jeg gå til Prøve i Dansk 3 igen, når jeg har forbedret mig nok mundtligt, slutter han.

FVU er et tilbud om supplerende dansk på sprogskolen, hvoraf trin 4, som Nalaka nu går på, er det højeste.

31. august 2021

Sprogskolen Kolding har landets højeste karaktergennemsnit på Danskuddannelse 3

I seneste årsrapport fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fremgår det, at Sprogskolen Kolding i 2020 opnåede landets højeste karaktergennemsnit på Danskuddannelse 3 blandt landets sprogcentre. Sprogskolen Kolding havde et gennemsnit på 8,5, mens landsgennemsnittet lå på 6,4.

Tim Woodward fra England har netop bestået sin eksamen på Danskuddannelse 3 på Sprogskolen Kolding. Han fortæller om sin oplevelse af undervisningen:

-Altså, lærerne er nok den vigtigste faktor for de gode karakterer. Og dem har jeg været meget glad for. De er gode til at engagere kursisterne til at tale i undervisningen, så selv de, der ikke er særlig motiverede, også deltager aktivt. For at variere undervisningen legede vi fx lege, hvor én skulle tegne efter instruktion fra en anden på dansk, så man bliver tvunget til at bruge bestemt sprog i forskellige situationer. Og så er lærerne gode til at registrere, hvis der er noget basisgrammatik, vi mangler, og gå tilbage og træne det. Udover det sproglige har jeg også lært en masse om det danske samfund. Vi har haft om mange forskellige emner i klassen. Fx ligestilling og danskernes brug af sociale medier. Det er både oplysende og spændende at diskutere sammen i en klasse, hvor vi alle kommer fra forskellige steder. Og man kan godt se, at lærerne har lagt et arbejde i at finde spændende artikler og lave opgaver til emnerne.

Tim Woodward arbejder som selvstændig revisor i Danmark. Men udover arbejdslivet fortæller han også, hvor vigtigt det er at kunne tale dansk som aktiv medborger:

-Til sociale sammenkomster kan man meget bedre være med, hvis man kan tale dansk. Min kone er dansker, og når jeg er sammen med hendes familie, bryder jeg mig ikke om, hvis de alle skal tale engelsk, bare fordi jeg er der. Eller hvis man har en håndværker i huset, eller bilen skal på værksted, så kan man godt komme i problemer, når man skal tale om mere specifikke ting på engelsk, selvom mange danskere kan et fornuftigt grundlæggende engelsk. Så det har både en praktisk og en social værdi at kunne tale dansk, konkluderer Tim.

Men hvad kan en forstander udlede af sådan et karaktergennemsnit?

-De høje karakterer fortæller, at kursisterne på Sprogskolen Kolding kommer ud og er dygtige til at tale dansk. Det betyder rigtig meget for os at sende kursisterne på vej med gode sprogkundskaber, for det er nemlig afgørende vigtigt for integration på arbejdspladsen og i samfundet generelt.

Gode sprogkundskaber er afgørende vigtige for fastholdelse af betydningsfulde medarbejdere fra udlandet. Og så er det en kæmpe cadeau til de ansatte her på stedet, der hver dag arbejder engageret med opgaven.

Det er virkelig en flok dygtige lærere vi har på Sprogskolen Kolding.

Kilde:

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2020 - Udlændinge- og Integrationsministeriet